Sydgående sejlads

Sydgående sejlads

Seks dage; Kirkenes – Bergen

Oplev i dagtimerne de smukkeste dele af naturen langs Norges kyst på den sydgående sejlads. Her er der muligheder for at nyde de store oplevelser fra morgen til aften. Sejladsens højdepunkter begynder, når der sejles gennem den fjerne arktiske vildmark, inden der sejles ind i nogle af verdens mest maleriske landskaber.

Spis morgenmad på Nordkap, nyd dagslysturen gennem smukke Vesterålen og Lofoten og se derefter fjeldkæden De Syv Søstre og det legendariske “fjeld med hullet”, Torghatten, ved Helgelandskysten.

  • Se den arktiske vildmark i Nordnorge;

  • Nyd morgenmaden på Nordkap (ikke om vinteren);

  • Sejl ind i den spektakulære Lyngenfjord i foråret;

  • Oplev magiske Lofoten i dagslys;

  • Sejl forbi den storslåede Helgelandskyst i dagtimerne;

Blink ikke det er Lofoten! Mellem Sortland og Storkmarknes kan man se det berømte bjerg Møysalen, der har inspireret utallige kunstner gennem årene. Mens der sejles sydpå gennem Vesterålen, er skibet tilsyneladende på vej lige ind i fjeldvæggen, men der er en åbning, Raftsundet, der fører til den smalle og fortryllende Trollfjord, som der sejles ind i visse dele af året.

Risøyhamn er en lille by på Andøys. Skibet stopper her for at aflevere passagerer – og til at levere mad og post til de cirka 200 indbyggere. Levering af mad, penge og medicin har været en vigtig opgave for Hurtigruten fra begyndelsen og en betydelig hjælp til de mennesker, der bor på kysten.

Dagens begivenhed starter tidligt, vi krydser Polarcirklen ved 66° 33′ Nord – en vigtig passage, fordi skibet nu forlader det arktiske nord og midnatssolen. Der holdes en ceremoni på syvende dæk. Her gælder det om, at luk øjnene, åbn munden og tag en skefuld levertran. Intet er sundere eller mere gavnligt. Hvis man er god og sluger hver en dråbe, har man lov til at beholde skeen. Jeg har nu en sådan ske.

Syv smukke bjergtoppe langs Helgeland kysten er kilden til en lokal legende om syv troldesøstre, døtre af Suliskongen, der holdt dem under streng kontrol. En nat, da han faldt i en dyb søvn, formåede de syv jomfruer at snige sig ud. Vågekallen, der var ivrig efter en kone, lå på lur og så dem bade nøgne i fjorden. Han jagtede søstrene, der flygtede sydpå langs kysten…

Ekspeditionsholdet opførte ovenstående drama på syvende dæk. Et fantastisk teaterstykke.

Galleri

Den sydgående sejlads starter fra Kirkenes, få kilometer fra den russiske grænse. For mange passagerer slutter ferien her, og for andre begynder den. Efter nogle timer i Kirkenes Havn starter turen nu syd over. Det er blæst op, så Barentshavet viser tænder. Vi kommer til flere små havne, hvor vi lægger til i nogle få minutter. Det drejer sig blandt andet om Vadsø, Vardø, Båtsfjord og Berlevåg, inden turen fortsættes mod Tromsø. Men inden vi når dertil, skal vi blandt andet forbi Nordkap igen. Efter nogle timers ophold i Tromsø, går turen nu mod Lofoten, hvor der blandt andet er mulighed for at tilkøbe en guidet havørnesafari i Trollfjorden. Derefter går turen mod Polarcirklen, den usynlige grænse ved 66° 33 minutter Nord.

Tidligere Blogindlæg