Lille Vildmose

Lille Vildmose er dannet gennem 2.000 år i en fladvandet lagune ved Kattegat, hvor lag på lag af tørv ophobedes gennem århundrederne. Under oplysningstiden med de store landboreformer i 1700-tallet begyndte man at vende blikket mod de danske højmoser, og i løbet af de følgende 200 år blev næsten alle drænet og opdyrket. Selv om Lille Vildmose også måtte holde for, lykkedes det at bevare godt en tredjedel af området intakt. I 1750’erne blev der gravet en 2 km lang og 7 m dyb afvandingskanal fra midten af Lille Vildmose østpå til Kattegat. Fire højmosesøer blev afvandet og opdyrket eller udlagt til græsning og høslæt. Sidst i 1700-tallet blev der gravet tørv i mosens nordende, men først under verdenskrigene i 1900-tallet kom der rigtig gang i tørveudnyttelsen.

I 1936 købte Landbrugsministeriet 3.000 ha af mosen og oprettede i de følgende 22 år en lang række statshusmandsbrug, så mosen gradvis kunne omdannes til landbrug. I årene omkring og under besættelsen blev der gravet store mængder tørv til brændsel, og i 1950’erne påbegyndte Pindstrup Mosebrug industriel tørveindvinding til brug ved jordforbedring. Hele den nordlige og østlige del af Lille Vildmose blev drænet, afgravet og kultiveret.

I 2001-2003 overtog Aage V. Jensens Fonde de store højmosearealer, Tofte Mose og Portlandmosen. Herefter blev de eksisterende naturværdier sikret for eftertiden, og der blev påbegyndt en målrettet naturgenopretning af de forstyrrede arealer. Lille Vildmose indgår i dag i Danmarks største landfredning på i alt 7.700 ha. Hovedparten er desuden EU-habitatområde og EF- Fuglebeskyttelsesområde.