Categories: Lappedykkere

OlandPortfolio

Sorthalset lappedykker

Sorthalset lappedykker tilhører gruppen, Fugle/Lappedykkere. Mellemstore, vandlevende fugle med svømmelapper på tæerne. Specialister i dykning efter fisk, småpadder, vandinsekter og krebsdyr. Ses om foråret i kompliceret parringsspil med dansepositurer og vandballet.

Kendetegn

Minder om lille lappedykker hvad angår kropsform, men er noget større, har længere hals og karakteristisk optoppernæb, stejl pande og lille top i nakken. Sorthalset lappedykker, er umiskendelig i sommerdragten med “flammende” øreduske i kontrast til brandrøde øjne og sort overkrop. Foretrækker at yngle i småkolonier sammen med hættemåge eller terner. Puster ofte dragten op ligesom lille lappedykker. Ses på ynglepladserne mere i hurtigt flappende løb med baskende vinger end i egentlig flugt, hvor den afslører et bredt, hvidt vingespejl, som strækker sig fra armen og ud på de inderste håndsvingfjer. I sommerdragten er arten umiskendelig med kulsort overside, hals og hoved med gule øreduske. Flanker rustrøde, bug hvid. Bibeholder i vinterdragten den sorte overside og smal, sorte nakkestriber i kontrast til hvide halskiler bag øret. Hoved hvidt, men dækket af sort kalot med lille top og sorte “bakkenbarter”, der ender under øjet i diffus overgang mod hvid kind. Har sortbrunt halsbånd mellem hvid strube og lyst bryst. Flanker gråsorte. Juvenil, ligner adult, men har gulligt hals- og strubeparti i diffus overgang mod mørk nakke. Øjne kanelfarvede.

  • Hvor ses arten: Fåtallig ynglefugl i Danmark. Foretrækker vegetationsrige, lavvandede søer, gerne nye, samt moser med åbne vandflader i tilknytning til hættemågekolonier. Flest ynglepladser i Midt- og Vestjylland.

  • Træk: Trækker i august-september mod overvintringsområderne ved kyster, laguner og saltsøer i Vesteuropa og Middelhavsområdet. Returnerer til ynglepladserne fra ultimo marts til ultimo april.

  • Udbredelse: Danmark og det sydlige Sverige udgør nordvestgrænsen for arten i Europa. Yngler i de fleste andre europæiske lande, i Asien og Nordamerika samt enkelte steder i Afrika.

Den samlede bestand er på 200 til 300 ynglepar, men antallet svinger meget fra år til år. Den indvandrede først til Vesteuropa omkring 1870, hvor den også dukkede op i Danmark. I dag er den en fåtallig ynglefugl herhjemme, hvor den mest optræder i søer i Vest-, Nord- og Østjylland og kun yderst spredt og sjældent andre steder i landet.

Biotop, kuld og levealder:

Sorthalset lappedykker yngler i kolonier i søer og moser, næsten altid i tilknytning til hættemågekolonier. Her skaber mågerne tryghed, fordi de advarer mod indtrængende fjender, så lappedykkerne i tide kan tildække æggene med rede materiale og få reden til blot at ligne en samling vandplanter. Bygger flydereder af vandplanter, som forankres til vegetationen. Kommer således aldrig på land og transporterer de nyklækkede unger på ryggen.

Hvor de andre lappedykkere yngler spredt og søger føde enkeltvis, er sorthalset lappedykker ret selskabelig. Rederne anbringes ofte med få meters mellemrum, og fugle fouragerer ofte sammen. De dykker ikke så meget som de andre lappedykkere, men søger føde på vandoverfladen, hvor det svagt opadbuede næb er velegnet til at fange insekter, tanglopper og andre små vanddyr.

Arten har en længde på mellem 28 til 34 cm. Får årligt 1 kuld, lægger mellem 3 til 5 æg, og har en rugetid mellem 20 til 22 dage. Levealder: Op til 10 år.