Categories: Hejrer, Storkefugl

OlandPortfolio

Fiskehejren

Fiskehejren tilhører gruppen, Fugle/Storkefugle/Hejrer. De fleste medlemmer af denne orden er langbenede og med et langt næb og en lang hals. Storkefugle omfatter hejrefamilien, storkefamilien og ibisfamilien – alle med repræsentanter i Danmark. Hejrerne omfatter ca. 60 arter verden over. Det er fiskeædende, vadende sumpfugle med et spidst næb. De fremadrettede øjne gør dem i stand til at fokusere præcist på byttet nede i vandet, hvorefter de hugger til med næbbet. Og der er næsten bid hver gang.

Kendetegn

Fiskehejren er en stor og statelig, langbenet storkefugl, der er let at kende på de grålige farver, den lange og tynde, lyse hals og det gule, dolkformede næb. Øjet er gult, og over øjet er der en tydelig sort stribe, der i nakken ender i en lang og tynd, hængende top af to prydfjer. Fiskehejren flyver med kraftfulde og langsomme vingeslag, og den kan i flugten forveksles med en stor rovfugl, men vingerne er bueformede, og benene stritter langt bagud. Af og til udstøder den nogle hæse og skrattende skrig, gerne under flugten. Den voksne fugl har gult næb, hvid pande og kind og en tydelig, hængende nakketop. Den lange hals er lys, og fortil er der sorte længdestriber. I vinterdragten mangler de to lange prydfjer på issen. Ungfuglen har gråt hoved og mangler nakketop. Den forrest del af halsen er grå med sorte striber.

  • Hvor ses arten: Fiskehejren er udbredt over størstedelen af Europa, og den yngler blandt andet så langt nordpå som langs kysterne af Nordnorge. I Danmark er den en ret almindelig ynglefugl og en ret almindelig træk- og vintergæst.

  • Træk: Efterårstrækket går i september-oktober mod sydvest med kurs mod egnede overvintringsområder i Syd- og Vesteuropa, sekundært Nordafrika. Returtrækket sker i perioden primo februar til medio maj. I milde vintre overvintrer en større del af bestanden.

  • Udbredelse: I Danmark er den ret almindelig. Ynglebestanden har været i kraftig fremgang, siden arten blev totalfredet. Den tæller få tusinde ynglepar, fordelt på over hundrede kolonier. Og man kan se fiskehejrer over det meste af landet, idet fuglene strejfer en del omkring fra ynglekolonierne.

Flertallet af de danske ynglefugle overvintrer i Vest- og Sydeuropa samt Nordafrika. Et stigende antal fugle er dog begyndt at overvintre i Danmark, hvortil også kommer mange træk- og vintergæster fra Sverige.

Biotop, kuld og levealder:

Fiskehejren yngler i større og mindre kolonier i skove og plantager nær søer og lavvandede fjorde. Den søger sin føde i søer, åer og fjorde og færdes her på lavt vand, hvor den enten står blikstille og stirrer efter bytte i vandet eller bevæger sig med langsomme, forsigtige skridt. Den lever af fisk, frøer smågnavere og større vandinsekter. Til at rense næb og fjerdragt for fiskeslim og andet fedtstof har fiskehejren ligesom andre hejrer en kamformet dannelse på mellemtåen, en såkaldt pudseklo, som bruges til at rense næb, ansigt og halsfjer. Desuden har den felter med tætte, trådagtige dun, som smuldre til et talkumagtigt pudder, der fordeles ud over fjerdragten.

Længde mellem 84 og 102 cm. Vingefanget er ca. mellem 155 til 175 cm. Fiskehejren får årligt 1 kuld, den lægger mellem 3 til 5 æg, og har en rugetid mellem 25 til 27 dage. Levealder: Op til 25 år.