Categories: Fugle, Spurvefugle

OlandPortfolio

Skægmejsen

Skægmejsen tilhører gruppen, Fugle/Spurvefugle. Skægmejsen er den eneste europæiske slægtning af de 21 arter af papegøjemejser, som fortrinsvis er udbredt i Asien. Som små, langhalede papegøjer flyver skægmejserne på svirrende vinger lavt over tagrørsstænglerne. Sådan kan man opleve de små, farvestrålende fugle i de få store rørskove herhjemme, hvor de holder til.

Kendetegn

Skægmejsen er en mejselignende spurvefugl med forholdsvise korte vinger og en meget lang hale. Halefjerenes længde aftager gradvis fra de længste i midten til de ganske korte yderst. Hannen har gråt hoved og en tydelig sort moustache, der strækker sig fra partiet mellem næbrod og øje ned langs strubens sider. Hunnen mangler skægstribe og har brunligt hoved. Skægmejsens kald er et metallisk tjing-tjing, nærmest som mønter, der bliver slået mod hinanden, og sangen er en sagte kvidren. Ungfuglen ligner hunnen, men har sort ryg og halefjer. Den unge han har desuden sort tøjle og gulbrunt næb, mens den unge hun mangler tøjle og har mørkt næb. Ses ofte i småflokke lavt over rørskoven i en svirrende, ubehjælpsom og lidt hængende flugt, som kun lige akkurat giver opdrift, indtil fuglene pludselig “dumper” ned i rørene.

  • Hvor ses arten: Arten har en meget spredt og pletvis udbredelse i Europa, hvor den yngler mod nord til det mellemste Sverige. Er en ret almindelig ynglefugl i Danmark, stærkt tilknyttet skove af tagrør. Fjerdragten er ikke tilpasset vintre med hård frost i længere perioder, hvor en stor del af bestanden derfor fryser ihjel

  • Træk: Skægmejsen er standfugl, der for det meste bliver i yngleområderne hele året rundt eller højst strejfer en smule omkring. Da Danmark ligger på nordgrænsen af artens udbredelsesområde, er dødeligheden meget højt i strenge vintre. Men på grund af stor formeringsevne, og måske stadig ny indvandring sydfra, etableres hurtigt nye og faste bestande.

  • Udbredelse: I Danmark er den en ret almindelig ynglefugl, der først er indvandret i 1960’erne, hvor den hurtigt etablerede sig på 20 til 30 lokaliteter, men senere forsvandt efter nogle år med strenge vintre.

Senere blev bestanden atter etableret, og arten optræder nu i ret store antal på enkelte lokaliteter spredt over det meste af landet, dog flest i Jylland og med langt den vigtigste lokalitet, Vejlerne i Nordjylland, hvor bestanden tæller mange hundrede ynglepar.

Biotop, kuld og levealder:

Skægmejsen holder udelukkende til i større bevoksninger af tagrør. Den er en meget livlig og urolig fugl, der lever af insekter om sommeren og i meget vid udstrækning af tagrørsfrø om vinteren. Reden er en dyb kurv, flette af tagrør og strå og anbragt godt skjult mellem de tætte tagrør. Ofte findes flere reder tæt sammen i små kolonier. Den har en meget stor formeringsevne med op til tre kuld unger i løbet af en ynglesæson. Da hvert kuld måske er på 6 til 7 unger, betyder det, at bestanden i de gode yngleår er meget stor om efteråret. Dette kan føre til regulær udvandring, hvorunder nye områder eventuelt bliver koloniseret. Det skete i 1965, hvor tusinder af fugle brød op fra deres ynglepladser i de store rørskove i Holland og i løbet af sommeren og efteråret vandrede mod nord og grundlagde bestande i England, Danmark og Sverige.

Længde mellem 14 til 15 cm, hvoraf halen udgør de 7 cm. Skægmejsen kan årligt få mellem 2 til 4 kuld, den lægger mellem 4 til 8 æg. Rugetid mellem 10 til 13 dage. Levealder: 2 til 3 år.