OlandPortfolio

Dagens foto 25. Januar 2023

Af naturlige årsager, kan jeg ikke vise alle billeder fra mine ture. På en typisk dag ved f.eks. Hornbæk Enge, kan der nemt suse flere hundrede billeder ind på kortet. En del af dem finder dog ret hurtigt vej til skraldespanden, efter de er blevet gennemgået på computeren. Af dem, der findes egnet til brug, dem viser jeg nogle af på denne side. Lad det være sagt med det samme: Jeg er fascineret af fugle, der fanger fisk! Det er betagende, at iagttage disse fugle, når de fisker. Kan stå i timevis og følge f.eks. fiskehejren, når den med sit dolkeformet næb hugger til. Og der er næsten bid hver gang.

Vejrudsigten så lovende ud for i dag, så besluttede mig derfor, at køre til Hornbæk Engsø. Ankom til den østlige del af søen kort efter solopgang. I den del af søen, var der lidt svømmeænder, der søgte føde ved kanten. Gik op mod den vestlige del af søen, efter jeg havde betragtet svømmeænderne lidt. På min vej dertil, så jeg en fiskehejre, der stod og lurede efter fisk. Desværre stod den i en del skygge, men tog dog nogle billeder af den, da den fangede sin morgenmad. Fortsatte op mod den vestlige del af søen, og ca. midtvejs var der nogle canadagæs, der hyggede sig en morgensolen sammen med nogle grågæs. De stod på den modsatte bred, men tog dog et enkelt billede af dem.

I den vestlige del af søen, var der en hel del grågæs samt nogle svømmeænder. Så også stor skallesluger, som lå og fiskede efter lidt formiddagssnacks. De var dog langt ud, så tog ikke billeder af dem. Efter en lille stund tid sammen med andre fritidsfotografer, besluttede jeg mig for at tage hjem. På vejen ned til den østlige del af søen, var der nogle skægmejser i tagrørene, som søgte lidt føde. Knipsede nogle billeder af dem, og fortsatte derefter hen til parkeringspladsen. Her dukkede der en tårnfalk op, som afsøgte engene for eventuelt føde. Knipsede også lidt billeder af den.

Vejr, Kamera & Observationer

Vejr: Svag til let vind fra vest da jeg ankom. Senere friskede den noget op. Solen var fremme under det meste af mit ophold. Vandstand faldende.

Kamera: Nikon D500 kamera med en Nikkor AF-S Nikkor 200-500mm f/5.6E ED VR linse. ISO 500, 500mm f/8, 1/800 sek.

Observationer: Efter en lille stund tid sammen med andre fritidsfotografer, besluttede jeg mig for at tage hjem. På vejen ned til den østlige del af søen…

Vil du tilgå Dagens foto-galleri, klik da på nedenstående billede-link: