Haren

Haren tilhører gruppen, Pattedyr/Hare. Harens pels er varmt mørkebrun på oversiden, gråmeleret og lysere gullig på siderne og hvid på bugen. Bagbenene er meget længere end forbenene.

Kendetegn

Harens pels er varmt mørkebrun på oversiden, gråmeleret og lysere gullig på siderne og hvid på bugen. Bagbenene er meget længere end forbenene. Haren kan forveksles med vildkaninen, men dens ører har i modsætning til vildkaninens en tydelig sort spids og lys bagkant og kan drejes efter lyden. Vildkaninens ryg er mere ensfarvet grå. Harens øjne har en lys, gul iris, hvor kaninens er rød.

Haren er registreret i næsten alle dele af landet, og er således et af vore mest udbredte pattedyr. Bestanden er gået markant tilbage gennem de seneste 40 år, og i forhold til tidligere synes haren ikke længere at forekomme “overalt” i landskabet, men optræder måske mere pletvis i og omkring foretrukne biotoper. I Danmark forekommer både hare og kanin, og forveksling af de to arter kan ikke udelukkes. Da kaninen imidlertid har en meget begrænset udbredelse i forhold til haren, vil risikoen for forveksling i praksis være minimeret.

Biotop, kuld og levealder:

Haren er ikke social. Kun i parringstiden ses flere harer sammen, oftest en hun (sætter) med to til flere hanner (ramlere) efter sig. Ramlerne kan kæmpe indbyrdes ved at rejse sig på bagbenene. Harekillingerne efterlades alene i fordybninger på marker. Hunnen besøger dem kun kortvarigt en gang i døgnet for at give dem die. Fravænningen sker gradvist i løbet af en måned.

Harekillinger har meget stor dødelighed. Årets ungeproduktion udgør om efteråret kun en tredjedel af bestanden. Dødeligheden sættes især i forbindelse med dårlig kvalitet af føde i sommerperioden, tilbagegangen kan også skyldes et kraftigt jagttryk fra ræve. Den dårlige fødekvalitet om sommeren hænger sammen med, at store arealer med gødede og sprøjtede kornafgrøder kun rummer få ukrudtsarter.

Føden omfatter især græsser og saftige urter som kløver og mælkebøtte. Haren kan, især når der ligger tykt med sne, supplere med at gnave af kviste og buske, hvilket kan ses som skarpe, skråt afskårne snit. Den kan gøre en del skade ved at æde kviste og bark af fx frugttræer, juletræer og træer i skovkulturer, der ikke er hegnede. Haren kan også gnave bark, idet den gnaver på tværs af stammen og afsætter karakteristiske tandspor.

Parringsperiode: Januar-august; Drægtighed: 42-43 dage; Antal unger/kuld: 1-4; Antal kuld/år: 3-4; Levetid (max): 7-8 år.