Categories: Pattedyr

OlandPortfolio

Elgen

Elgen tilhører gruppen, Pattedyr/Parrettåede hovdyr. I efteråret 2015 blev fem unge elge hentet fra Sverige, som blev udsat i Lille Vildmose, juni 2016.

Kendetegn

Elgen kan veje 500-700 kilo med en længde på omkring tre meter og en højde på godt to meter over skuldrene. Til trods for sin størrelse er elgen en god svømmer, da dens pels består af hule hår, hvilket giver en stor opdrift. Elge kan dykke ned til 5-6 meters dybde for at græsse på vandplanter i søer. Elgen har svært ved at hente føde på jorden. Dens hals er alt for kort, og den må skræve for at nå ned til jorden. Derfor spiser den ofte blade fra træerne. Dette kan man se i skovene, hvor den færdes: I en højde af to meter over jorden, kan der været gnavet en krans rundt om træerne, en såkaldt elgkrans. Den kan spise op til 10 kilo kviste om dagen.

  • Hvor ses arten: I Danmark er den mest udbredt i Lille Vildmose, hvor arten er indsat for at holde birk og pil nede, således at mosen ikke bliver udtørret af disse træsorter.

  • Træk: Kan svømme fra Sverige til Sjælland i få tilfælde, ellers er den et stand dyr.

  • Udbredelse: Elgen er udbredt fra Norge, Sverige og Finland over Nordrusland, Alaska og Canada til Newfoundland og Maine (USA) og sydpå i Europa til det sydlige Polen og det nordlige Ukraine.

En enkelt elg blev observeret på Sjælland i 10 måneder fra juli 1999 til maj 2000. Denne elgko, som svømmede fra Sverige til Hornbæk Plantage i Nordsjælland tidlig i juli 1999. Senere blev elgkoen påkørt af et intercitytog i maj 2000 ved en nedlagt station øst for Ringsted.

Biotop, kuld og levealder:

Om sommeren kan en elg indtage op til 25-30 kg frisk plantemateriale om dagen, mens indtaget om vinteren er væsentligt mindre og ligger på 6-10 kg. Elge afbider skud og kviste med op til en diameter på 10 mm og kan foretage op til 3.000 bid pr. dag for at få maven fyldt. Elgens korte hals i forhold til de lange ben betyder, at det er vanskeligt at græsse på kort plantevækst. Græsvegetationen udgør derfor kun en begrænset del af føden, mens dværgbuske som hedelyng kan være en væsentlig del af elgens vinterføde.

Elgen i det sydlige Skandinavien er i brunst i september, og mange dyr strejfer på dette tidspunkt omkring, fordi elgtyren forsøger at fordrive alle rivaler før brunsten.

I maj-juni føder elgkoen 1-2 kalve. Nogle af sidste års kalve udvandrer i løbet af sommeren fra det område, hvor de er født, og kan tilbagelægge lange strækninger.