Categories: Pattedyr

OlandPortfolio

Dådyret

Dådyret tilhører gruppen, Pattedyr/Hjorte. Dåvildt er Danmarks næststørste hjortevildtart med en skulderhøjde på cirka 1 meter.

Kendetegn

Dåvildtet kendetegnes normalt ved en sommerdragt, der er rødbrun med hvide prikker og har hvid underside. Farven kan dog variere meget fra næsten sort til helt hvid. Vinterdragten er gråbrun uden hvide prikker og med hvid underside. Det hvide spejl omkranses af sorte streger og deles på midten af den lange hale, som har en tydelig sort overside. Ser man dyret lige bagfra, ser det ud som om der står 111. Dåhjorten har et meget karakteristisk, skovlformet gevir. Alt efter gevirets størrelse kaldes hjorten spidshjort, stanghjort, halvskuffel eller fuldskuffel. Geviret kastes normalt i marts-april, og et nyt sættes op og er færdigfejet i september. Dåhjortens gevir tiltager i størrelse med alderen og når sin største trofæstørrelse i 6-10 års alderen.

  • Hvor ses arten: Dåvildt har ikke som kronvildt brug for store, sammenhængende skovarealer. Dyrene trives bedst i områder med en blanding af skov, hegn og åbne landskaber. Bedst er lysåben løv- eller blandingsskov med et godt plantedække i bunden.

  • Træk: Er stand dyr.

  • Udbredelse: Dåvildtbestanden i Danmark er ikke indvandret naturligt, men stammer fra indførte dyr, som er blevet sat ud.

Det første dåvildt blev dog indført allerede i 1100-tallet, så arten har en meget lang historie som dansk vildtart. Op gennem tiden har arten primært været knyttet til godser og lignende større ejendomme. Det er først i løbet af de sidste 25 år, at dåvildt har bredt sig uden for disse områder.

Biotop, kuld og levealder:

Føden består om sommeren mest af græsser, men der er også mange forskellige urter på menuen. Om efteråret og først på vinteren æder dåvildtet gerne frø, frugter og korn fra markerne. I olden-år kan dyrene æde store mængder bog og agern. Om vinteren tager de især knopper og skud.

Dåvildtets brunstperiode strækker sig fra midten af oktober til slutningen af november. Når brunsten nærmer sig, samles hjortene på såkaldte brunstpladser, som bruges år efter år. Dåhjorten har ikke som kronhjorten et ”harem”– dåerne opsøger selv brunstpladsen og den hjort, de gerne vil parres med. Voldsomme brunstkampe ses derfor sjældnere hos dåhjortene end hos kronhjortene.

Dåen er som regel i sit tredje leveår, inden den sætter kalv første gang. Normalt sætter den én kalv, men to forekommer.